Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Sym­po­si­um: Re­ha­bi­li­te­rings­forsk­ning i prak­sis – tvær­fag­ligt, tvær­sek­to­ri­elt og med bru­ger­ind­dra­gel­se

15. juni 2022 @ 11:30 - 16:30

Mød John Whyte
Deltag i Videnscenter for Neurorehabilitering’s symposium om rehabiliteringsforskning i praksis den 15. juni 2022, og mød bl.a. John Whyte, MD, ph.d. og tidligere direktør for Moss Rehabilitation Research Institute, Philadelphia, USA, der internationalt er en af de mest vidende inden for dette felt.

Sammen med sin kollega Tessa Hart, PhD, har han i en årrække udførligt studeret, hvordan man kan forske i rehabilitering, både teoretisk og empirisk, og afprøvet modellerne i praksis. John Whyte vil fortælle, hvilke udfordringer der kan være ved forskellige forskningsdesign inden for rehabiliteringsforskning.

Hør erfaringer på tværs af sektorer
På symposiet vil du blive præsenteret for konkrete erfaringer fra praksis – både i forhold til forskning, der inddrager brugerne, og forskning der går på tværs af hospital og kommune.
Baggrund for symposiet
Erfaringer fra praksis peger på, at der kan være nogle særlige forhold, man skal være opmærksom på, hvis man ønsker at bedrive rehabiliteringsforskning på tværs af fag og på tværs af sundhedsvæsenets sektorer.
Neurorehabilitering kan ofte karakteriseres som komplekse patientforløb med flere samtidige interventioner og aktører, hvilket stiller særlige krav til forskningsfokus og -design.
Tværsektoriel forskning er herunder et vigtigt forskningsfokus for at afdække videnshuller og forbedringspotentialer med henblik på at styrke det sammenhængende patientforløb.
Målgruppe 
Fagprofessionelle der arbejder inden for neurorehabilitering med tilknytning til eller interesse for forskning og udvikling.
Pris pr. deltager:
300,-

Program og tilmelding 
Læs hele programmet, og tilmeld dig via Conference Manager​

Sidste frist for tilmelding er den 7. juni 2022.​

Detaljer

Dato:
15. juni 2022
Tidspunkt:
11:30 - 16:30