Neurorehabilitering i DK i historisk perspektiv
Fysiurgi og reumatologi
Mennesker med et erhvervet funktionstab har i århundrede, ja nok årtusinder fået en eller anden form for rehabilitering endda med forskellige opfindsomme hjælpemidler udviklet til det enkelte individ. Et tilbud der afhang meget af social status. I Danmark er neurorehabilitering – i modsætning til flere europæiske lande – ikke et selvstændigt lægeligt speciale, og er først med specialeplanen i 2006 blevet defineret med tilhørsforhold til neurologien. Op gennem 1900 tallet var rehabiliteringen varetaget af fysiurger, der først var organiseret i Selskabet for Fysisk Terapi og Diætetik og fra 1921 i Dansk Fysiurgisk Selskab. Speciallæger i fysiurgi skulle i 60’erne være ansvarlige for stort set al hospitalsbaseret rehabilitering – dækkende et meget bredt spektrum af underliggende sygdomme. Op gennem 70’erne med den større forståelse for immunologiske sygdomme ændrede specialet navn i 1982 til Reumatologi. Rehabilitering som et bredt speciale blev herefter nedlagt og rehabilitering blev efterfølgende holdt i de enkelte specialer – med meget forskellig fokus og interesse.
En national plan i 1997
I takt med udviklingen og forståelsen for neurorehabilitering internationalt blev det synligt at vi i Danmark ikke havde en samlet strategi og tilbud til patienter med erhvervede hjerneskader. En plan for organisering af neurorehabiliteringen i Danmark blev i 1997 udsendt af Sundhedsstyrelsen (Behandling af traumatisk hjerneskader og tilgrænsende lidelser). Her blev det anbefalet at etablere to enheder – en i Øst- og en i Vestdanmark (henholdsvis Afsnit for Traumatisk Hjerneskade på Hvidovre hospital og Hammel Neurocenter) med det formål at kunne starte tidlig rehabilitering og samtidig være centre for udvikling af faglige kompetencer og forskning indenfor området.
Helhedsmodelen
Hvor der tidligere mest var fokus på at genskabe det fysiske funktionsniveau, kom der et behov for at se patienten i et mere helhedspræget perspektiv. WHO introducerede i 2001 “International Classification of Functioning” (ICF) som en biopsykosocial helhedsmodel, hvor den medicinske og sociale tilgang kombineres. Med den nye tilgang i det nye årtusinde i blandt andet Den Danske Kvalitetsmodel blev patienten/borgeren en aktiv medspiller i planlægningen af egen behandling. Begrebet ”rehabilitering” i en større sammenhæng blev også i begyndelsen af det ny årtusinde beskrevet i FN og i en dansk udgave i ”Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet” fra 2004 som en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk, med det formål at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Struktur og ansvarsfordeling
Der forelå dog ikke nogen national beskrivelse af, hvilken struktur neurorehabiliteringen i Danmark skulle eksistere under. Hele fordelingen og ansvaret for genoptræning og rehabilitering blev med Kommunalreformen i 2007 fuldstændigt ændret til et kommunalt ansvarsområde. Med særligt denne udfordring blev Dansk Selskab for Neurorehabilitering i 2006 etableret. Først i 2011 lykkedes det med Sundhedsstyrelsen og en række faglige selskaber at udkomme med en ”Teknologi Rapport”, med udførlig oversigt over, hvad det fandtes af viden og litteratur omkring neurorehabilitering. Dette arbejde mundede samme år ud i et forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervede hjerneskader. Siden er der kommet supplerende retningslinjer og anbefalinger indenfor området. Målet med de seneste års arbejder indenfor området i forhold til både organisering og faglig kompetenceudvikling handler om at sikre et sammenhængende fagligt kvalificeret forløb for den borger der har udviklet hjerneskade. Det kræver høj monofaglig kompetence for de enkelte aktører i et seriøst tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.
Det er blandt andet i denne opgave at Dansk Selskab for Neurorehabilitering har sin berettigelse.
/Niels Svaneborg
Referencer:
- Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet – Rehabilitering i Danmark. MarselisborgCenteret 2004.
- Behandling af traumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelser : nuværende og fremtidig organisation : redegørelse. Sundhedsstyrelsen 1997
- Hjerneskaderehabilitering – en teknologirapport. Sundhedsstyrelsen 2011.
- Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. Sundhedsstyrelsen 2011.
- Anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade. Sundhedsstyrelsen 2020
- Rehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade. Ugeskrift for læger 2014; 176: V01140029
- Rehabiliteringens historie og lægens fremtidige rolle. Ugeskrift for Læger 2018; 180, V06170449