Organisering af neurorehabilitering i Danmark
Målgruppe
Erhvervet hjerneskade defineres som en hjerneskade, der er opstået 28 dage efter fødslen eller senere. Personer, der er blevet diagnosticeret med én af nedenstående diagnoser, er omfattet af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2020, hvis de har et samtidigt rehabiliteringsbehov, som kan relateres til diagnosen:
- Spontan infarkt i hjernen – iskæmisk apopleksi/stroke.
- Spontan intracerebral blødning i hjernen – hæmorhagisk apopleksi/stroke.
- Uspecificeret apopleksi/stroke – spontan blødning eller infarkt i hjernen.
- Subarachnoidalblødning – spontan blødning i hjernehinder.
- Diverse (ikke-ruptueret kardissektion, moyamoya sygdom, ikke-infektiøs intrakraniel sinusvenetrombose, arteritis cerebri ikke klassificeret andetsteds, cerebrovaskulær sygdom, cerebrovaskulær sygdom uden specifikation og karsygdom i hjerne ved sygdom klassificeret andetsteds).
- Sequelae (følger op grund af en hjerneskade og dennes behandling med reference til sygdomsgrupperne 1-5).
- TCI (Transitorisk Cerebral Iskæmi, samme symptomer som ved apopleksi/stroke, men hvor symptomerne forsvinder indenfor 24 timer).
- Traumatisk hjerneskade.
- Encefalopati (diffus hjerneskade på grund af iltmangel, giftstoffer eller anden skadelig påvirkning).
- Infektion (betændelse i hjernen og i hjernens hinder).
- Tumor i hjernen.
- Andre tilstande (eksempelvis central pontin myelinolyse, hypertensiv encefalopati).
- Sequelae (følger på grund af en hjerneskade og dennes behandling med reference til sygdomsgrupperne 8-12.
Organisering
Hjerneskaderehabilitering er inddelt i fire faser, hvor fase 1 omfatter den præhospitale og akutte fase, mens fase 2 er rehabilitering under indlæggelse.
Fase 3 er rehabilitering efter udskrivelse og fase 4 den stabile vedligeholdende fase.
Kilde: www.hjerneskadet.dk
I det danske hospitalsvæsen varetages opgaverne inden for de lægelige specialer på tre funktionsniveauer:
1) Hovedfunktionsniveau (det almene niveau).
2) Regionalt specialiseret niveau.
3) Højt specialiseret niveau.
Patienter med komplekse, særligt alvorlige og/eller sjældne problemstillinger behandles på hospitalet på hhv. regionalt specialiseret niveau (2) eller det højt specialiserede niveau (3).
Sundhedsstyrelsen definerer kravene til de to specialiserede behandlingsniveauer for hvert lægeligt speciale og tildeler funktionerne til hospitalsafdelinger. Regionsfunktioner skal typisk kunne varetages ét eller få steder i hver af landets fem regioner, hvorimod højt specialiserede funktioner kun varetages få steder i landet.
Hvilke hospitaler, der kan varetage neurorehabilitering på regionalt specialiseret niveau er listet op i Sundhedsstyrelsens beskrivelse af det lægelige speciale, og kræver multidisciplinært team med fælles retningslinjer med kompetencer indenfor den specifikke patientgruppe.
Hjerneskaderehabilitering, herunder rehabilitering efter hjertestop samt andre ikke-progredierende neurologiske lidelser med svære motoriske, sensoriske eller kognitive udfald med behov for individuel tilrettelagt rehabiliteringsindsats.
- Rigshospitalet, Glostrup
- Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Bispebjerg
- Herlev og Gentofte Hospital, Herlev
- Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre
- Nordsjællands Hospital, Hillerød
- Regionshospitalet Holstebro
- Regionshospitalet Skive
- Regionshospitalet Lemvig
- Regionshospitalet Hammel Neurocenter
- Aalborg Universitetshospital Nord
- Regionshospital Nordjylland, Brønderslev (i formaliseret samarbejde)
- Næstved Sygehus
- Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus
- Sydvestjysk Sygehus, Grindsted
- Center for Neurorehabilitering Filadelfia, Dianalund (“Kurhus”)
Neurorehabilitering ved svære ikke-progredierende neuropatier og Guillian Barrés sygdom (GBS):
- Rigshospitalet, Blegdamsvej
- Regionshospitalet Hammel Neurocenter
- Aalborg Universitetshospital Nord
- Næstved Sygehus
- Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus
På det højtspecialiserede niveau gælder:
Hjerneskaderehabilitering til erhvervet hjerneskade, herunder rehabilitering efter hjertestop:
- Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre
- Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Rygmarvsskader – Rehabilitering ved para- og tetraplegi, herunder myelomeningocele:
- Rigshospitalet (Klinik for Rygmarvsskader)
- Regionshospitalet Viborg
- Neurorehabilitering af patienter med svære kroniske neuromuskulære sygdomme Rehabiliteringscenter for Muskelsvind (fond) (Taastrup)
- Rehabiliteringscenter for Muskelsvind (fond) (Aarhus)
Henvisning fra sygehus til videre genoptræning og/eller videre rehabilitering:
Sygehuset skal ved udskrivning udarbejde en genoptræningsplan og dermed henvise til henholdsvis almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau.
Se yderligere i nedenstående figur 1 for overblik og eksempel på målgruppebeskrivelse for genoptræningsniveauer samt differentiering mellem niveauerne.
Kilde: Figur lånt fra Sundhedsstyrelsens “Anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade” fra 2020.
I lovgivningen er det defineret, at der i kommuner og regioner kun udarbejdes én genoptræningsplan for det samlede genoptræningsforløb, der knytter sig til den samme indlæggelse.
Hvis lægen på udskrivningstidspunktet vurderer, at en person i en afgrænset periode har behov for genoptræning på specialiseret niveau, som foregår på sygehus, og at personen derefter har behov for fortsat almen genoptræning eller eventuelt rehabilitering på specialiseret niveau, skal dette anføres i personens allerede oprettede genoptræningsplan.
Referencer:
- ”Specialevejledning for Neurologi”, 29.01.2021, Sundhedsstyrelsen.
- Materiale udarbejdet omkring rehabiliteringens faser, patientforeningen ”Hjerneskadeforeningen”. Link.
- Anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade – apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi (TCI) – traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopati”, 2020, Sundhedsstyrelsen, (bl.a. med direkte uddrag fra pp.44-46, bilag 4 og p.22).
- Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner”, beskrevet i lovgivningen under Sundheds- og Ældreministeriet og Børne- og Socialministeriet. Link.