Se det fulde program for Forårswebinaret om “Den urolige hjerneskadede patient”

9. april 2024

Så er der kun ca. 3 uger til, at DSNRs forårswebinar om “Den urolige hjerneskadede patient” løber af stablen – og NU er det muligt at se det fulde program her på hjemmesiden (se link nederst).

Program afholdes fra kl. 12:00 – 15:00 (med en pause i midten, hvor Generalforsamlingen for DSNR forløber).

De 5 oplægsholdere giver hver deres aspekt af dagens tema:

– Professor Carsten Bjarkam, Neurokirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, vil ”med udgangspunkt i en gennemgang af det funktionelle neuroanatomiske grundlag for vågenhed, koncentration og opmærksomhed, forklare, hvorfor patienter med en hjerneskade er i så stor risiko for desorientering, uro og agitation”.

– Linda Malene Christensen, specialeansvarlig ergoterapeut på Hammel Neurocenter taler om “Forebyggende tilgang og nonfarmakologisk behandling af den agiterede patient med hjerneskade”.

– Rasmus Langelund Jørgensen, ledende overlæge på Hammel Neurocenter går igennem den “Farmakologisk behandling af den agiterede patient, når forebyggelse og tilgang ikke kan stå alene”.

Og:

– Sys Riffensdal og Trine Schow, afdelingsledere ved Neurorehabilitering-Kbh giver overblik over ”hvordan kan vi forebygge og behandle neurologiske urolige borgere i et kommunalt regi?”.

Har du ikke fået tilmeldt dig, kan det stadigvæk nås. Find oplysningerne for tilmelding her på hjemmesiden.

Link til programmet.